4 Tips til at fremvise dine produkter online, billigt

Store virksomheder har isolerede afdelinger til at fotografere, efterproducere og finpudse billeder til hjemmesiden, således deres produkter bliver fremvist bedst muligt. Der er flere ting som man med lavt budget og uden den store erfaring, hurtigt kan implementere og opnå bedre billeder og bedre fremvisning af sine produkter på sin hjemmeside.

Tip 1, Produkt: Overvej hvilket produkt du sælger, før du tager billedet. Er produktet meget visuelt og er det vigtigt at kunden ser alle detaljer, er det vigtigt at anskaffe sig et tilstrækkeligt kamera. Men er det mindre vigtigt at få de helt små detaljer med, kan billeder til hjemmesider ofte klares med en nyere telefon model. iPhone gør arbejdet specielt godt, da der i kameraet er indbygget en velfungerende autofokus og kalibrering, således du som uerfaren fotograf kan få et professionelt lignende billede uden at skulle rode med komplicerede indstillinger.

Tip 2, Lys: Der findes mange billige og gode løsninger til lys online. Det kan hjælpe dit budget kamera med at fokusere på objektet der tages billeder af, og derfor får du automatisk bedre billeder hvis lyset spiller. Hvis det virker som en for stor investering til start, kan billeder med fordel tages i sollys eller indirekte sollys. Sollys oplyser rummet godt, men giver også et naturligt lys i billedet. Fotografer aldrig imod lyset, lad lyset komme bag dig og ramme varen. Sørg for at overveje overfladen på din vare, før du vælger at tage billedet i direkte sollys. Hvis du sælger varer som kan give genskær, som f.eks. malerier eller plakater, vil det være en fordel at tage produktbilleder i indirekte sollys.

 

Tip 3, Flere vinkler: Sørg for, hvis dit produkt er visuelt orienteret at vise alle led og kanter af produktet. Eksempelvis hvis det er en T-shirt, med grafik på bagsiden, skal dette selvfølgelig fotograferes på samme måde som forsiden. Derudover er det altid en god ide at fotografere produkt i aktion, evt. i form af en video der viser anvendelsen. Som kunde sættes der stor pris på at der af produkter er flere forskellige billeder, og til sidst et billede eller en video hvor produktet kan ses i aktion. Brug lidt ekstra tid på at tage produktbilleder fra flere forskellige vinkler, og overvej om du kan lave en kort video der viser anvendelsen af produktet.

Hvordan tager jeg billeder af mine produkter

Tip 4, Tænk kreativt: De flest hjemmesider ligner hinanden når det kommer til at præsentere deres produkter på hjemmesiden. Overvej derfor hvordan du kan skille dig ud på produktfremvisningen. Som nævnt ovenfor, kunne dette være at lave instruktionsvideoer, eller video der viser produktet i aktion. Du kan også med fordel tænke mere ud af boksen, og udvide produktsiden med lydfiler. Lydfilerne kan både beskrive hvordan produktet bruges, men hvis dit produkt er mere historiefortællingsbaseret, som eksempelvis kunst, kan det være en fordel at fortælle om baggrundshistorien, budskabet eller noget helt tredje.

Hvis du har brug for flere tips til at fremvise dine produkter online, kan du se videoen nedenfor: