Velfærdsteknologi – en iværksætters historie

Morten er kommunikation og marketingsansvarlig hos den århusianske tech-virksomhed Sekoia For 8 år sad Morten og nogle studiekammerater med ønsket om, at kunne hjælpe de ildsjæle, som gør en forskel for de borgere, der har brug for hjælp.

Her påbegyndte mission om at gøre en forskel i en sektor, der især er præget af travlhed.


Store dele af innovation og digitalisering var dengang tiltænkt sundhedsvæsnet, men Sekoias ønske var at bidrage til plejehjemmene. Den lille virksomhed kendte ikke meget til forholdende i plejesektoren, men én ting stod klart.

Her kunne man bidrage og gøre en forskel i plejernes og borgernes hverdag. Ved at følge flere forskellige fagpersoner i deres daglige udfordringer i en travl hverdag, oplvedede man at de rette beslutninger blev truffet af fagpersoner på et oplyst grundlag. Derfor blev missionen at skabe en meningsfuld digital løsning til at understøtte personalets faglighed.

Med udfordringer og skepsis omkring hvorledes digitalisering af omsorgsområdet er vigtigt, har man hos Sekoia ligeledes gjort sig tanker omkring, hvordan man bedst muligt takler denne skepsis. Det kan du læse mere om her. Se det eventuelt som en inspiration til hvordan, man som iværksætter håndterer udfordringer som denne.

5 gode råd til at følge din egen mission:

  1. Husk din forretningsplan
    Det er vigtigt, at du har en klar idé og brænder for netop det, som du vil lave. Sæt derfor nogle ord på hvorfor din idé netop er genial, da det vil givere et klarer billede af selve din mission. Det er vigtigt, at du ikke betragter din forretningsplan som den endelige plan for din virksomhed, da du skal huske på, at det også er en udviklingsproces at opstarte en virksomhed.
  2. Opbyg dit netværk
    Lad vær’ med at tro, at du kan stå alene, men i stedet søg råd og benyt dig af dit netværk. Det er den bedste måde at udvikle din virksomhed på. Gå også gerne til netværksmøder, konferencer eller lignende, så du kan udvide dit netværk indenfor dit fagområde. At vidensdele og få inspiration er helt gratis, og et redskab til at udvikle din virksomhed.
  3. Tro på dig selv
    Du vil med garanti rende panden mod en mur i visse tilfælde, og der vil opstå udfordringer, og derfor er det vigtigt at du tror 110% på din idé. Du skal være klar til den her mission, også selvom du formentlig vil møde skepsis på din vej.
  4. Føre dig frem
    Selvom du har en genial idé, så er det vigtigt at du kommer ud og viser dig frem. Vis hvad du kan, og hvorfor din virksomhed er vigtig for omverdenen. Sørg for at man kan finde dig, og brug derfor også tid på din markedsføring. Søgemaskineoptimere din hjemmeside, bliv registreret i Google My Business, og sørg for at være tilstede på de online medier, som giver mening for netop din virksomhed og dens målgruppe.
  5. Udnyt din tid
    Brug din tid hvor du føler, at du får mest ud af den. Det er vigtigt at du gør dig nogle tanker omkring, om du vil gøre alting selv, eller om det er en fordel for dig at uddelegere arbejdet. Tænk derfor over, hvor din tid udnyttes bedst, og hvordan du eventuelt opnår det bedste resultat for dig og din virksomhed på trods af døgnet få timer.

Morten og hans team arbejder altså benhårdt for denne mission, og du kan læse meget mere om hvordan det går her.